top of page

Herkules Pavillonen søger cafémedarbejder +20 år til sommersæsonen 2026

Herkules Pavillonen – en lille oase, cafe og selskabssted midt i Kongens Have søger glade, dygtige og arbejdsomme medarbejdere til sæsonarbejde med start fra april til oktober 2026.   

 

Vi har brug for både fuldtid og deltid til at hjælpe os igennem en travl sommer. Erfaring er et plus, men det mest afgørende for os er, at du er fleksibel, imødekommende og har lyst til at give vores gæster den bedste oplevelse.

 

Om dig:  

·   Du er fyldt 20 år

·   Du er en holdspiller og altid klar til at hjælpe dine kollegaer 

·   Du er fleksibel, imødekommende, arbejdsom og møder til tiden  

·   Du kan holde hovedet koldt og smile, selvom køen er lang  

·   Du har ikke for mange ferieplaner, da størstedelen af vores arbejde ligger i sommerens højsæson

·   Du er fleksibel og forberedt på skiftende arbejdstider

 

     Dine primære opgaver vil være følgende:

·   Ekspedere gæster med et smil, trods travlhed

·   Daglig åbning og lukning af cafeen

·   Producere alle typer kaffe (vi tilbyder oplæring og baristakursus)   

·   Formidle Herkules Pavillonens produkter, kvalitet og historie på bedste vis 

·   Opfyldning og klargøring 

·   Opvask, lettere rengøring og oprydning 

 

Vi kan tilbyde en arbejdsplads midt i det københavnske sommerliv med masser af glade mennesker og en travl, men sjov og social hverdag med gode kollegaer.  

Vi vægter et sundt arbejdsmiljø højt med lige dele seriøsitet, disciplin, grin og respekt for hinanden.  

 

Kunne du tænke dig at bruge din sommer i Herkules Pavillonen i Kongens Have så send ansøgning og CV til: kontakt@herkulespavillonen.dk med ”Cafémedarbejder 2026” i emnefeltet.

Ansøgningsfrist er d. 6/3. 

Logo

Georg Brandes Pl. 3

1307 København K

Tlf: 53 73 09 00

Telefonen er åben 

mandag - fredag

fra 10.00 - 15.00

Vores udendørscafé er lukket for sæsonen

Vi glæder os til at se jer d. 11. april 2026 

Vi tager ikke imod bordreservationer for selskaber under 15 personer

Se mere her

Se Fødevarestyrelsens smiley-rapport for Herkules Pavillonen

© 2026 Herkules Pavillonen

bottom of page