
Herkules' historie
Fra Christian IV's lysthus til Københavns åndehul
Herkules Pavillonen blev oprindeligt bygget som et lille privat lysthus til kong Christian IV og hans sommerslot Rosenborg. Her havde kongen under private forhold mulighed for at underholde sine gæster eller holde fortrolige møder. Nøjagtigt som på Rosenborg Slot var der skjulte lydkanaler i lysthuset, så kongen og hans gæster kunne høre musikken på førstesalen, mens orkesteret sad i etagen nedenunder.
I 1671 blev lysthuset ombygget af Christian V til en eremitage. Fra underetagen, som stadig var indrettet som køkken, kunne bordet nu blive dækket og efterfølgende hejst op på førstesalen til de spisende gæster.
Frederik IV købte skulpturen "Herkules og Løven" under en rejse til Italien i 1708-09 af den italienske skulptør Giovanni Baratta.
Pavillonens nuværende nyklassicistiske udtryk kommer fra arkitekten C. F. Harsdorff. I kontrast til sine samtidige kolleger var Harsdorff interesseret i ældre arkitektur og ønskede at bevare frem for at rive ned. I Kongens Have ombyggede han eremitagen i 1773, fik Herkulesskulpturen restaureret og flankeret af to toscanske søjler.
Efter at haven blev åbnet for offentligheden husede pavillonen sidst i 1700-tallet et lille værtshus, og i 1810 fik H.C. Firmenich tilladelse til at servere te, punch og lemonade for havens gæster. Schweiziske sukkerbagere bagte kringler, og der var servering og lejlighedsvis underholdning på tagterrassen.
Senere i 1900-tallet har pavillonen bl.a. været brugt som tjenestebolig. Bygningen har været fredet siden 1918, og i 1999 blev pavillonen indrettet som café.*
Det har siden 2016 været Herkules Pavillonen, som vi kender den fra i dag; en lille oase i hjertet af København.
*Kilde: Slots og Ejendomsstyrelsen