Herkules Pavillonen søger morgen-køkkenhjælp +20 år til bagning og forberedelse i køkkenet til sommersæsonen 2026
Herkules Pavillonen søger en stabil og arbejdsom morgenmedarbejder til køkkenet. Arbejdstiden vil være ca. 20 timer om ugen fra midten af april til midten af september 2026. Arbejdstimerne vil være fordelt mellem kl. 06.45 – 12.00, tre til fire dage om ugen. Uddannelse og erfaring er ikke påkrævet.
Vi elsker kvalitet og mad lavet fra bunden og producerer hver dag både kager, sandwich, morgenmad og frokost til vores mange glade gæster.
Om dig:
· Du er fyldt 20 år
· Du søger et arbejde, hvor du har fri alle eftermiddage og aftener
· Du er måske imellem stillinger og trænger til luftforandring
· Du ønsker en struktureret arbejdsplads, men ønsker samtidig fleksibilitet og frihed i din hverdag
· Du er i stand til at arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt
· Du er klar til at arbejde hen over sommeren med max 14 dages sommerferie
Dine primære opgaver vil være følgende:
· Daglig produktion af morgenboller, sandwichbrød og sandwich
· Bagning af croissanter samt forberedelse af frugt og morgenyoghurt
· Opfyldning i café med ost, smør og marmelade til morgengæsterne
· Klargøre og fylde montre med bagværk
· Assistere i travle perioder med opbakning til dagens frokost
· Opvask, rengøring og oprydning
Vi kan tilbyde en arbejdsplads midt i det københavnske sommerliv med masser af glade mennesker og en travl, men sjov og social hverdag med gode kollegaer.
Vi vægter et sundt arbejdsmiljø højt med lige dele seriøsitet, disciplin, grin og respekt for hinanden.
Kunne du tænke dig at bruge din sommer i Herkules Pavillonen i Kongens Have, så send ansøgning og CV til: kontakt@herkulespavillonen.dk med ”Morgenkøkkenhjælp 2026” i emnefeltet.
Ansøgningsfrist er d. 6/3.

